Ny restaurant på havnen begejstrer madanmelder.
Den nye restaurant NO16 på Europaplads har dårligt nok åbnet dørene for gæsterne, før den scorer høje karakterer hos Jyllands-Postens madanmelder. Hele fem stjerner får restauranten for sit koncept med spiseklub og vine ad libitum.
“Det er (…) ikke til at tage fejl af, at byen har fået et nyt spisested, som gør sig fortjent til fem stjerner og et varmt klap på skulderen. Mere af den slags, tak, også gerne til den pris,” skriver Tina Bryld i sin anmeldelse.
Nyt spisekoncept
Restaurant NO16 åbnede i september i Restaurant Früds gamle lokaler. Det er da også samme ejer, som med den nye restaurant har valgt at gentænke spisekonceptet over for Dokk1. Som gæst får man adgang gennem en såkaldt spiseklub, hvor man på forhånd køber billet til at indtage en tre retters menu inklusiv vine på en bestemt dag.
Jyllands-Postens anmelder fik deletapas til forret, der blandt andet bestod af sprødt kyllingeskind, oksetatar og en fiskeanretning. Hovedretten bestod af oksemørbrad med hjemmelavede pommes frites, bearnaisesauce, pebersovs og ratatouille, mens desserten var en gateau marcel à la Früd.
Læs hele anmeldelsen her.