ANNONCE: I Musikhuset kan du nyde en kølig drink eller lækker kop kaffe i forbindelse med en forestilling eller blot tage en velfortjent pause fra storbyen.
Musikhuset Aarhus er et kulturelt kraftcenter, hvor du kan opleve alt fra musicals og opera til pop-koncerter og dans. Men vidste du, at stedet også byder på café- og gourmetmad, cocktails og baristakaffe, som gør det muligt at få en samlet oplevelse uden at skulle andre steder hen?
Det seneste initiativ er etablering af et nyt, udendørs loungeområde, som netop er åbnet foran spejlvandsbassinet. Her kan du nyde en kølig drink eller lækker kop kaffe i forbindelse med en forestilling eller blot tage en velfortjent pause fra storbyen.
”Vi har mange besøgende gæster i Musikhuset, og vi vil gerne tilbyde dem noget lækkert og attraktivt. Derfor har vi etableret en udendørs lounge, som får den samme afslappede stemning, man også finder i Musikhuset. Du kan for eksempel få gourmetkaffe fra vores barista i caféen eller nyde udsigten med et køligt glas vin,” siger F&B-manager, Kim Hansen.
Vil skabe en helhedsoplevelse
I Musikhusets foyer finder du johan r café, der byder på lækkerier, og på første sal finder du johan r restaurant, som byder på gourmetmiddag i topklasse. Målet med den udendørs lounge er, i lighed med restauranten, at give gæsterne en helhedsoplevelse i særklasse både før, under og efter en forestilling.
”Alt er samlet på ét sted i superflotte rammer, så du får en helhedsoplevelse som gæst. Du skal ikke tænke over, hvor du skal spise henne inden forestillingen, eller hvor du skal nyde en cocktail efter. Det kan du alt sammen gøre under samme tag,” fortæller F&B-manager, Kim Hansen.
Social dining og konditorkager
Menukortet i restaurant johan r skiftes ud hver måned efter sæsonens råvarer og har fokus på social dining. Du kan for eksempel vælge fem retter og to glas vin til 450 kroner eller otte retter og tre glas vin til 550 kroner.
I caféen kan du sætte tænderne i et nordisk tapastårn, smørrebrød og andre lækkerier, som også kan nydes udenfor i loungeområdet. Desuden er der godt nyt til byens kageelskere.
”Vi ansætter en konditor i løbet af sommeren, der vil friste folk med lækre kager i caféen ved baristamaskinen. De lækre kager kommer til at stå i forbindelse med vores specialkaffe, så gæsterne kommer til at opleve mere luksus uden, at det bliver for fint,” siger Kim Hansen.
Læs mere om Musikhuset her.