Pixabay

Danske klassikere: Morfars Take Away flytter på Trøjborg

Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1 lukker for denne omgang. Spisestedet vil dog åbne i nye lokaler på Trøjborg hurtigst muligt.

Hvis du også har forelsket dig i bøfsandwich og Ugens Morfar, så er der en rigtig trist nyhed nu. Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1 lukker nemlig butikken, da der er problemer med udlejningen af lokalet.

”Det er med megen irritation jeg må meddele, at vores udlejer af årsager, der er noget uforklarlige, ikke ønsker at tiltræde det allerede aftalte, hvorfor vi flytter med øjeblikkelig varsel,” fortæller Daniel Busch fra Morfars Take Away på Facebook.

Heldigvis er det ikke sidste gang, vi ser til Morfars Take Away. De fortæller på Facebook, at de vil fortsætte succesen på Trøjborg og senere fra Frederiksbjerg. Du kan læse mere og holde dig opdateret her.