Foto: Mibmadmarked.

Madmarked på Aarhus Ø og i Risskov får sushi på menuen

Fra tirsdag den 2. januar kan du købe sushi hos Mibmadmarked på Aarhus Ø og i Risskov. 

Bor du på Aarhus Ø, og mangler du tit en lokal sushi-pusher? Så er der godt nyt!

Fra tirsdag den 2. januar kan du nemlig tilfredsstille din sushi-trang hos madmarkedet Mibmadmarked på Marianne Thomsens Gade 1. Her bliver sushi en fast del af madmarkets menu, og det vil koste mellem 100 og 200 kroner, alt efter hvor mange stykker du vælger.

Samme nyhed gælder også for alle sushi-fans i Risskov. Mibmadmarked i Risskov på Nordre Strandvej 134 vil nemlig også sælge de japanske specialiteter.

Sushimenu til nytår
Kan du ikke vente til det nye år med at smage Mibmadmarkeds sushi, kan du bestille en sushimenu som nytårstakeaway.

Menuen koster 255 kroner per kuvert og skal bestilles af mindst to personer.

Du kan læse mere om sushien fra Mibmadmarked her.