Foto: MIB Madmarked

MIB Madmarked: Slå dig løs i Det Store Kagebord

Søndag den 20. november inviterer MIB Madmarked til Det Store Kagebord. Her kan du slå dig løs i et lækkert udvalg af kager og desserter.

Othellolagkage, cheesecake, træstammer, cookies, tærter og meget mere. Kagebord ad libitum. Hvem kan sige nej til det?

Listen af lækkerier er lang, og der er lagt op til en hyggelig eftermiddag, der kalder på alle dem med en sød tand.

Festlighederne finder sted ved Pakhusene på Mariane Thomsens Gade 2F på Aarhus Ø fra klokken 14.00 til 16.00.

For at deltage skal du have en billet, som kan købes på MIB Madmarkeds hjemmeside. En voksenbillet koster 195 kroner, mens en børnebillet står til 95 kroner.

Læs også: Burgerbar byder på fritter med pulled pork og whisky-mayo

Hylder det gode konditorhåndværk

Bagerne og konditorerne har sammensat et overflødighedshorn af både helt særlige kager men også gode klassikere – blot til ære for de kagesultne Østjyder.

”Vi er superstolte af vores konditorer og bagere, der hver dag tryller skønne kager frem i MIB´s lokale bageri i Skødstrup,” lyder det fra MIB Madmarked i en pressemeddelelse.  

Udover lækre kager og desserter er der også mulighed for at købe drikkevarer ved ankomsten. Her kan du vælge mellem en dejlig kop kaffe eller te, en sodavand, eller hvad du ellers har lyst til.

Det Store Kagebord finder sted igen søndag den 29. januar og søndag den 26. marts.

Søde sager

Se alle