Vinbar flytter ind hos populær café på Trøjborg i Aarhus

Vinbar flytter ind hos populær café på Trøjborg i Aarhus

af -
Foto: Pixabay.

En vinbar og en café på Trøjborg flytter snart under samme tag. 

Når du vil nyde et godt glas vin eller en omgang tapas hos Mevino på Trøjborg, er det fra oktober ikke længere Tordenskjoldsgade 34, du skal lægge vejen forbi. Vinbaren flytter nemlig ind hos caféen Stuen th. på Tordenskjoldsgade 19A.

“Nyd september måned i vores skønne kælderlokale. Glæd jer til oktober, hvor vi flytter ind i Stuen th.,” skriver Mevino blandt andet på Facebook.

Mevino vil fra oktober hver fredag og lørdag mellem klokken 10.00 og 24.00 på Stuen th. servere morgenmadsplanker, smørrebrødstapas, gourmettapas samt – naturligvis – vin. Derudover kan du hele ugen købe Mevinos vin og delikatesser hos Stuen th.

Stuen th. vil tirsdag, onsdag og torsdag fungere som almindelig café, der serverer kaffe, andre drikkevarer, hjemmebagte boller med pålæg, dagens ret samt kager.

Louise Højmark
Redaktør. Uddannet cand.public. i analytisk journalistik. Svært begejstret for kaffe med mælk, gode morgenmadsplatter og langt de fleste kager.