Fremover kan du få en lang række fiskeretter hos et populært bøfhus i Aarhus.
Kender du det der med, at du vil have bøf, mens dine venner vil have fisk? Så er der gode nyheder: Bøfhuset MASH, som i Aarhus har hjemme på Banegårdspladsen 12, har nemlig fået endnu flere fisk og skaldyr på menuen.
Til forret kan du nu blandt andet sætte tænderne i grillede jomfruhummere, torskeceviche, jordskokkesuppe med stegte kammuslinger, gratineret kongekrabbe eller kongekrabbe ravioli, mens du til hovedret kan få en tunsteak med chimichurri.
Du kan se hele menuen på MASH’ hjemmeside.