Malt

Skål: Så er der ølsmagning i Ceresbyen

Fredag den 7. september holder Malt ølsmagning med specialøl fra Kissmeyer.

Hvad sker der i Ceres’ gamle brygkælder? Er du nysgerrig, så kan du finde ud af det fredag den 7. september, hvor du er inviteret til ølsmagning hos Malt mellem klokken 17 og 19 i Ceresbyen 64-68. Du kan smage 10 forskellige specialøl fra Kissmeyer, som er et aarhusiansk ølmærke.

”Vi vil gerne bruge de gamle, charmerende lokaler i bryghuset. Så vi har inviteret en lokal øl-sommelier til at fortælle om brygge-metoder og smag,” fortæller Sanne Remmer Madsbjerg, som er administrationschef.

Arrangementet koster 350 kroner per person – inklusiv snacks. Hvis du er til den helt store pakke, så kan du få ølsmagningen med 8 serveringer samt 4 glas Kissmeyer draft beer for 1095 kroner per person. Du kan købe dine billetter her