Fra fredag den 2. august byder Mahalo Poke på hawaiianske panini og to nye poke bowls – og der er tilbud på begge dele samme weekend.  

Skal den kommende weekend skydes i gang med lidt ekstra lækkert? Så læg vejen forbi den hawaiianske restaurant Mahalo Poke på Mejlgade, der fra fredag den 2. august har nyt på menukortet: Hawaiianske panini.

“Vi har henover sommeren arbejdet hårdt på at give Mahalo en makeover, hvilket vi synes at være lykkedes godt med. Dernæst har den stået på nye lækre tilføjelser til menuen. De er kommet nu, og vi kan ikke vente med at servere dem for vores gæster,” fortæller indehaver af Mahalo Poke Martin Kristensen i en pressemeddelelse.

De nye panini fås med fersk tun eller kylling og koster 35 kroner stykket fra fredag den 2. august til og med søndag den 4. august. Herefter er prisen 55 kroner.

Rejerne er tilbage
Fra den 2. august er der også godt nyt til fans af Mahalo Pokes poke bowls. Restauranten har nemlig tilføjet to nye af slagsen til menukortet: En Slim Salmon med blomkålsris og laks samt en Bubba Gump med rejer.

“Efter stor efterspørgsel fra vores gæster har vi valgt at tage rejer tilbage på menuen. Rejerne har vi marineret i vores egen chipotle-rub. Det er en bowl, som er meget afbalanceret i alle de eksotiske smagsnuancer, og vi er overbeviste om, at den nok skal gå rent ind,” udtaler Martin Kristensen.

Der er 50 procent rabat på begge poke bowls i weekenden.