Foto: Mahalo Poke

Poke bowl til frokost? Mahalo Poke lancerer nyt frokosttilbud

Mahalo Poke på Mejlgade 57 forkæler gæsterne med et godt frokosttilbud.

Har du endnu ikke prøvet Mahalo Pokes lækre bowls, så skal du måske snuppe en til din frokost, da Mahalo Poke nu er klar med et lækkert frokosttilbud. Fra mandag til fredag mellem klokken 11.30 og 15 kan du sætte tænderne i en valgfri almindelig bowl til kun 60 kroner.

Der er rigeligt med valgmuligheder, men du kan overveje Mahalo Pokes efterårs-bowl med navnet Santa Cruz, der består af blandt andet ris, laks, avocado og syltede græskar. Måske er du mere til det vegetariske køkken, og så kan du prøve bowlen Shaka Meatless med blandt andet spidskål, tofu og spicy miso soya.

Prisen for en almindelig poke bowl ligger normalt på mellem 75 og 95 kroner. Er du blevet sulten, så kan du lade dig inspirere og læse mere om Mahalo Poke her.