Foto: Popsicle/Aarhus Street Food

Madmarked i Aarhus lokker med vafler badet i belgisk chokolade

Nu kan du sætte tænderne i en belgisk vaffel, som er badet i en chokoladefontæne. 

Vild med vafler? Så skal du næsten prøve et af de nyeste tiltag på Aarhus Street Food på Ny Banegårdsgade 46.

Boden Popsicle har nemlig fået en ny chokoladefontæne, lige ved Cookievognen, hvor du kan få badet en belgisk vaffel i belgisk Callebaut-chokolade.

Læs også: Godt nyt til donutelskere: Populær donutbutik åbner endnu et sted i Aarhus

Bliver det en kende chokoladetungt for dig med et chokoladebad, kan du også få vaflerne serveret med forskellige slags topping i stedet – for eksempel is, nutella eller frugt.

En belgisk vaffel koster mellem 30 og 35 kroner alt efter valg af tilbehør og chokolade.