Kage og kaffe til 40 kroner: Madmarked fejrer Kagens Dag

Kage og kaffe til 40 kroner: Madmarked fejrer Kagens Dag

af -
Foto: Aarhus Central Food Market.

Aarhus Central Food Market tilbyder en konditorkage og en kop kaffe til 40 kroner.

Den 16. maj fejres Kagens Dag i Rådhuset, men nåede du ikke at få fingrene i en billet til arrangement, er der stadig gode tilbud at hente i Smilets By.

Aarhus Central Food Market på Skt. Knuds Torv 7-9 fejrer nemlig også Kagens Dag med tilbud på en valgfri konditorkage fra Vanilla Chocolatier & Konditori og en kop kaffe fra Foodie-bar til 40 kroner.

Kageboden på madmarkedet har et stort kagesortiment, hvor du blandt andet kan finde en glutenfri æbletærte på makronbund med vaniljefromage og et indlæg af syrlige, danske æbler samt Vanillas glutenfri jordbærtærte med hvid chokoladecreme og friske danske jordbær.

Aarhus Central Foodmarket holder åbent fra 11.30 til 20.

Philip Selmann
Skribent. Har en ph.d. i at spise lasagne og er generelt glad for det italienske køkken. Oliven er mit kryptonit. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.