Foto: Café Kunsthal

Mazarintærte med nougat: Café Kunsthal lokker med månedens kage

Café Kunsthal på J.M. Mørks Gade 13 er klar med månedens kage.

Du forbinder nok Kunsthal Aarhus med flotte kunstværker og udstillinger, men kunstmuseet har også en hyggelig café, der sælger kage og kaffe – og nu er månedens kage for december klar.

Et stort stykke kage koster 30 kroner og er en mazarintærte med appelsinskal, nougat og saltede mandler. Kage bliver altid bedre med en god kaffe til at skylle ned med, og kaffen hos Café Kunsthal bliver leveret af Sigfreds, og du kan både få caffe latte, cappuccino og americano.

Er du blevet helt lækkersulten, kan du besøge Café Kunsthal på Kunsthal Aarhus, der har åbent fra klokken 10 til 17 tirsdag, torsdag og fredag, mens museet holder åbent til 21 om onsdagen. Lørdag og søndag er der åbent fra klokken 12 til 17, og du finder mere information om caféen her.