Foto: Chez Tony

Legendarisk restaurant på Trøjborg lukker

Den gamle restaurant på Trøjborg lukker efter 38 år. Restauranten skal have nye ejere, men den bliver i familien.

Efter 38 gode år er det slut. Én af Trøjborgs mest ikoniske spisesteder, Chez Tony, har sidste åbningsdag den 16. juli.  Det har restauranten meddelt på deres Facebookside.

Læs også: Vild oplevelse: Rosé- og champagnesmagning i pariserhjulet

”Det er med et tungt hjerte, at vi må fortælle jer, at Chez Tony går nye veje. Det vil sige, at restauranten lukker ned i en kort periode for at åbne op igen på ny, med nyt navn og ny ejer,”  skriver Chez Tony på deres Facebookside.

Der åbner dog snart en ny restaurant i lokalerne.

”Restauranten bliver dog i familien, hvilket vil sige, at den græske ånd forbliver på Trøjborg. Det bliver både spændende og lidt anderledes. Mere kan vi desværre ikke afsløre på nuværende tidspunkt. Men glæd jer!”

Chez Tony skriver videre, at den nye restaurant også kommer til at være en græsk restaurant.

Så hvis du skal nå at opleve Chez Tonys lækkerier, så er sidste chance fredag den 16/7.

Græsk

Se alle