Foto: Pixabay.

Legendarisk ostebutik i Risskov lukker

Ostebutikken i Veri Centeret har sidste åbningsdag i uge 2 i 2022. Det sker, efter at butikken har eksisteret siden 1993.

Når året går på hæld, så er det slutningen på en epoke. I dag kom det nemlig frem, at en af aarhusianernes yndlings ostebutikker, Ostejyden, lukker og slukker. For efter mere end 50 år i branchen har ejeren, Grethe Stofsky, valgt at gå på en yderst velfortjent pension.

”Beslutningen har ikke været nem. Jeg har elsket hver dag at møde mine loyale og trofaste kunder. Det bliver hårdt at lukke, især fordi vi ikke har kunnet finde en efterfølger, der ville overtage Ostejyden, der nu lukker helt. I stedet for vil butiksarealet blive en del af Louis Nielsen, der udvider butikken,” fortæller Grethe Stofsky i en pressemeddelelse.

I det nye år vil Ostejyden sælge ud af de resterende varer.

Den famøse hawaii pizza…