Foto: Pixabay.

Legendarisk kaffebar i Graven lukker

Efter over 25 år i Graven er det slut. Den gamle kaffebar lukker, og i stedet åbner en andet kendt kaffebar

Nu til en af de mere triste nyheder. Altura Kaffe har i mange år været en af aarhusianernes yndlingskaffebarer, men fra 1. februar er det slut. Efter over 25 år i Graven lukker kaffebaren desværre. Det fortæller Altura Kaffe i et Facebook opslag. Det sker ifølge Altura Kaffe ikke på grund af Coronakrisen eller økonomiske problemer, men af private årsager.

Læs også: Drømmekonkurrence hos bageri: Vind en croissant hver uge i hele 2022

Selvom kaffebaren uden tvivl vil blive savnet, så kommer der dog stadig til at være en aldeles fremragende kaffebar i lokalerne. De bliver nemlig overtaget af Street Coffee, der i forvejen har 4 kaffebarer i Aarhus. De lukker dog deres kaffebar på Jægergårdsgade, så de stadig har 4 kaffebarer i byen. Street Coffee stammer fra Aarhus, så det er på mange måder den oplagte kandidat til at overtage de ikoniske lokaler.

Sidste chance for at nyde en kop kaffe hos Altura Kaffe er den 29. januar, og indtil da vil de sælge deres fantastiske bønner og lækre kaffe.

Søde sager

Se alle