Restauranten, som blandt andet er kendt fra et radioprogram, får nu nye forpagtere.
Det er den ikoniske café, Café Hack, der er beliggende ved Aarhus Teater, der får nye forpagtere. Det bliver brødrene, Martin og Kasper Hauge, der overtager forpagtningen.
Den nuværende forpagter, Thomas Jensen, der har drevet Café Hack med stor succes siden 2005, har pr. 14. september valgt at afstå forpagtningen for at hellige sig nye projekter.
Læs også: Vinbar inviterer til ’Vinbanko’
Brødreparret er da heller ikke helt uerfarne, når det kommer til at drive restaurant. Således driver brødreparret i forvejen Carlton, Teaterbodegaen og Restaurant Seafood.
Og så har de faktisk i forvejen en historie med stedet. Deres far, Gert Hauge, var nemlig den første forpagter af Café Hack, da den blev indviet som spisested i 2001.
Martin Hauge siger:
”At komme tilbage til Café Hack er som en ring, der sluttes. Da min far overtog Café Hack for 20 år siden, var jeg med som ung tjener, og nu står jeg her med min bror og overtager driften af dette fantastiske sted. Café Hack er et unikt sted med sjæl og historie, og så ligger den efter min mening på byens bedste adresse ud mod Bispetorv og med Domkirken som nabo. Vi ser frem til at servicere ikke blot teatrets publikum og medarbejdere, men alle byens borgere.”