Foto: Lagkagehuset.

Gratis kaffe og smagsprøver: Kom til åbningsfest hos Lagkagehuset

Lagkagehuset åbner i Magasin med gratis kaffe og smagsprøver fredag den 18. august. 

Er du vild med kaffe, brød og kager? Så skal du måske kigge forbi stormagasinet Magasin i midtbyen på fredag den 18. august mellem klokken 7 og 20. Her holder bagerkæden Lagkagehuset nemlig åbningsfest.

“På åbningsdagen forkæler vi dig med gratis kaffe, masser af smagsprøver og forskellige åbningstilbud. Og gå ikke glip af konkurrencen, hvor du kan vinde en smagfuld bærlagkage til 15 personer!” skriver Lagkagehuset på Facebook-begivenheden.

Den første Lagkagehuset kom til i 2008, og siden har bageriet spredt sig til flere steder i landet med visionen om at blive den lokale bager, uanset placering.

I Aarhus kan du udover den nye butik i Magasin besøge Lagkagehuset på M. P. Bruuns Gade 34.