Søndag den 23. februar er der fastelavnsfest på Langenæs i Aarhus med fastelavnsboller til de små, kaffe til de voksne og fastelavnslækkerier til kattekongen eller -dronningen.  

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have…

Nynner du gerne med på den klassiske fastelavnsvise, så tag familien med til fastelavnsfest hos Lagkagehuset Langenæs på Langenæs Allé søndag den 23. februar fra klokken 10.00 til 14.00.

Læs også: Læserne har talt: Her er den bedste kaffebar i Aarhus

“Kom til en sjov dag for hele familien og slå katten af tønden i Lagkagehuset på Langenæs Allé. Vi byder på en fastelavnsbolle til junior, kaffe til de voksne og en pose med fastelavnslækkerier til kattekongen eller kattedronningen. Arrangementet er gratis,” skriver Lagkagehuset i en pressemeddelelse.

Hos Lagkagehuset kan du sætte tænderne i fem forskellige fastelavnsboller: Den klassiske gammeldags, en variant med wienerbrød eller en af de tre varianter med flødeskum: Blåbær og nougat, creme og vanilje samt hindbær og Sarah Bernhardt.