Lækker Sushi slog dørene op på Silkeborgvej den 1. maj.
Lækker sushi – det er efter sigende, hvad du får, hvis du lægger vejen forbi byens nye sushisted Lækker Sushi på Silkeborgvej 122.
Restauranten slog dørene op den 1. maj, og konceptet er ifølge Lækker Sushis Facebook-side at give traditionel sushi et lækkert twist, som både fornøjer smagsløg og øjne.
På kortet finder du blandt andet en række menuer, der er navngivet efter danske byer. For 220 kroner får du for eksempel en “Aarhus”-menu med i alt 20 stykker sushi af varianterne Tambo, Haiteku, Golden, Spicy mozza og Unagi Maki.
Lækker Sushi har åbent alle dage fra klokken 15 til 21 og tilbyder både siddepladser og take away. Du kan se hele menukortet her.