Det asiatiske spisested Kowloon i Frederiksgade og Banegårdsgade har netop fået tre nye fristelser på menukortet.
Hos Smag Aarhus er vi vilde med de asiatiske retter hos spisestedet Kowloon, der har restaurant både i Frederiksgade 78 og Banegårdsgade 33. Har du det på samme måde, er der godt nyt.
Menukortet hos Kowloon er nemlig netop vokset med tre ekstra retter.
Glasnudler med kylling og kinasvampe
Som noget nyt kan du få en ret med den asiatiske tilipiafisk, der er blevet stegt og serveres i en tomatsovs med løg og peberfrugter og ris ved siden af.
Du kan også vælge en ret med glasnudler, kylling, æg, kinasvampe og grøntsager eller en omgang med, hvad Kowloon kalder grill-muslinger, der serveres med peanuts, fiskesauce og citron.
Tre retter for 130 kroner
Hos Kowloon kan du få en forret og hovedret for bare 105 kroner i alt, og vil du også have en dessert, koster det kun 25 kroner oveni.
Restauranten i Frederiksgade har åbent alle ugens dage undtagen mandag fra klokken 12 til 21, mens du kan spise hos restauranten i Banegårsgade fra onsdag til mandag fra klokken 12 til 20.