Mandag den 15. november byder Atelier 33 velkommen til deres første Winemakers Dinner. Temaet for aftenen er Piemonte, og du får fire retter og seks forskellige vine for 800 kroner.
Det er efterår, og det er tid til de lidt tungere vine og comfort food. Nu kan du komme til en eksklusiv middag på Atelier 33, hvor nogle af de lækre vine fra Piemonte er i centrum samt mad, der vil gøre de fleste lykkelige.
Mandag den 15. november får Atelier 33 nemlig besøg af Alessandra Dinato fra producenten Cascina Tiole. Vinhuset er placeret i det legendariske Piemonte i byen Perno, dybt begravet i Barolo-land, så der er lagt op til en aften med store vine.
Til denne Winemakers dinner kommer Cascina Tiole med nogle af deres allerbedste vine i skarpe årgange. Fire retter mad med dertilhørende vine koster 800 kroner.
Menuen på aftenen bliver som følger:
1. ret:
Bagt Torsk
olivenolie – saltet citron – purløg
Chardonnay 2019
2. ret:
Agnolotti
økogris – salvie – barolo ”jus”
Barbera 07 og Barbera 13
3. ret:
Risotto
Trøfler fra Piemonte – parmesan
Barolo 2010
4. ret:
Okse Ragout i åben ravioli
pasta – tomat – selleri
Barolo 2016 og Barolo 2006
Atelier 33 beskriver det som en unik mulighed for at smage Piemonte-vine i sin bedste alder.
Efter måltidet kan der tilkøbes
Affogato eller 1 styk ost fra Arla Unika for 78 kroner.
Reservation skal ske på kontakt@atelier33.dk eller telefonisk på 86998899
Du kan læse mere om producenten her.