Foto: Kødstadens Burger Joint

Kødstadens Burger Joint: Passion og dedikation til kvalitetsråvarer

Leder du efter en ordentlig burger i Aarhus, hvor kvaliteten kan smages i hver eneste bid? Så er Kødstadens Burger Joint lige noget for dig!

Deres fantastiske burger er nemlig lavet med sans for kvalitet og en stor portion dedikation til håndværket! Dette er også grunden til, at de igen i år er nomineret til SMAGprisen i kategorien “Aarhus’ bedste burger”.

Læs også: Guide til takeaway i Aarhus

Noget for enhver smag – Hvilken burger er din favorit?

Kødstadens Burger Joint
Foto: Kødstadens Burger Joint

Her finder du burgere til enhver smag. Er du til klassisk simplicity, er deres Hamburger med friskhakket oksekød, sprød salat, tomat og barbecuesovs et sikkert hit!

Vil du skrue op for smagen, kan du gå all in med en “Double Cheeseburger” med dobbelt kød, dobbelt ost og dobbelt så meget smag!

Er du mere til crispy kylling, så prøv den populære “Juicy Chicken” med saftig Southern fried chicken, frisk salat og den lækre dressing. Eller kast dig ud i deres “Estragonburger”, hvor både estragonmayo, bløde løg og syltede løg giver et ekstra pift til den møre bøf.

Selv vegetarer er tænkt ind. “Veggie Burgeren” med plantebaseret bøf og vegansk mayo beviser, at smag og kød ikke nødvendigvis hænger sammen.

Uanset hvad du vælger, får du en burger, hvor der er kælet for hver eneste detalje. Lige fra de friskhakkede grøntsager til de hjemmerørte dressinger – what’s not to like?

Du kan læse meget mere om deres menu og burger-muligheder på deres hjemmeside.

Kvalitetsbevidst – Kødstadens Burger Joint bruger ægte slagterkød

Kødstadens Burger Joint
Foto: Kødstadens Burger Joint

Bag succesen står Steffen og Jeppe, to passionerede slagtere, der tog springet fra køledisken til grillen. De åbnede Kødstadens Burger Joint ud fra én klar idé om, at “kvaliteten skal kunne smages!”.

Alt kød hakkes frisk hver dag i eget køkken, bøfferne formes i hånden, og grøntsagerne snittes med præcision. Intet overlades til tilfældighederne!

Det er denne kompromisløse tilgang, der gør, at kunderne bliver ved med at vende tilbage, og som har sikret dem en plads til SMAGprisen i kategorien “Aarhus’ bedste burger”.

Her handler det ikke bare om at mætte sulten, men om at skabe en burgeroplevelse, der huskes. Deres motto siger det hele: “Det er vores opgave aldrig at skuffe vores kære burgerelskende kunder!”.

Kødstadens Burger Joint – En ægte aarhusiansk succeshistorie

Afslutning
Foto: Kødstadens Burger Joint

Fra en nedslidt slagterbutik på Otte Ruds Gade til en af byens mest elskede burger joints, rejsen har været alt andet end nem!

Men med faglig stolthed, hårdt arbejde og ægte kærlighed til håndværket, har Kødstadens Burger Joint for alvor sat sit præg på Aarhus’ burgerscene.

Vil du selv smage, hvorfor de er nomineret til Aarhus’ bedste burger? Så kig forbi deres hyggelige sted på Otte Ruds Gade 47 eller M.P. Bruunsgade 45, og oplev den ægte smag af kvalitet, håndværk og passion!

Du kan allerede nu stemme på din favorit til SMAGprisen – “Aarhus’ bedste burger”  lige her