Foto: DiningSix.

Bøf og fritter ad libitum: KöD fejrer Classic Race

Søndag den 27. maj kan du spise roast, pommes frites og bearnaise ad libitum for 225 kroner.

På søndag den 27. maj bliver gaderne omkring Marseligsborg fyldt med veteranbiler og motorentutiaster, hvor Classic Race i Aarhus bliver afholdt. I den anledning inviterer KöD ved Åboulevarden 23 Sunday Roast med uruguayansk bøf, pommes frites og sovs ad libitum for 225 kroner fra klokken 17 til 20.

”Vi ville gerne komme med et tiltag, der passer med at folk går til Classic Race. Vores mål er at støtte op om de tiltag, der finder sted i Aarhus, så folk kan få en oplevelse ud af det. Vi synes, at bøf og biler passer godt sammen, så det passer jo godt til på søndag,” Stine Skonning Plasmann-Hansen, som er PR & Kommunikationsansvarlig hos DiningSix.

En masse for pengene
Menuen består af en roast fra Uruguay, steak fries, årstidens salat og bearnaise. Kødet er en tri-trip udskæring og er ikke normalt at finde på a la carte-kortet.

”Vi har afholdt Sunday Roast tidligere, hvor det var en succes, fordi vores gæster følte, de fik en masse for pengene. Det bliver serveret på delefade, så det er en god måde at være sammen på,” siger Stine Skonning Plasmann-Hansen.

Hun oplyser desuden, at Sunday Roast højst sandsynligt bliver et fast søndagsevent over sommeren. Du kan læse mere om begivenheden samt booke bord lige her.