Onsdag den 1.december åbner det aarhusianske restauratørvirke endnu en butik og café.
Endnu et bageri åbner i Aarhus. Det sker når MIBmadmarked & Bageri Frichsparken bliver en del af MIB’s bagerikæde MIBbageri, med allerede flere lokationer i Aarhus og omegn. I bageriet tilbydes bagværk og konditorkager fra eget lokale bageri i Skødstrup samt et bredt udvalg af frisksmurte sandwich, højtbelagte smørrebrød, tapas, økologisk kaffe og smagfuldt bagværk – to go eller to stay.
Det er mulighed for både at købe med til kontoret, derhjemme eller nyde i butikkens nyetablerede caféområde.
MIB flytter ind i Frichsparken, hvor de okkergule bygninger huser en stor mængde virksomheder. Der afholdes reception på åbningsdagen, onsdag den 1. december 2021, fra kl. 14:00 – 17:00 for de nysgerrige, kunder og samarbejdspartnere.