Spisestedet Kaali lukker ned torsdag den 13. april efter kun tre måneder. Foto: Kaali.

Ny café satser på nordisk mad og økologi

Ny café med nordisk mad åbner på Frederiks Allé i Café Cille’s lokaler.

Caféen Cille’s på Frederiks Allé har i flere år serveret burgere og sandwiches til aarhusianerne, men snart er det slut. Den 14. januar genåbner caféen under navnet Kaali med morgenmad, frokost og aftensmad.

Madstilen er nordisk, og på menuen er blandt andet sandwiches, supper, tærter, salater og aftenens ret. Fokus er på bæredygtighed, økologi og råvarer i sæson.

“Økologi og bæredygtighed er nøgleord, og det gælder alt lige fra emballage til genanvendelse af for eksempel madrester til biobrændsel. Vi skifter vores menukort hver sæson, når også de aktuelle råvarer skifter. Et eksempel på en vintersandwich, som vi lægger ud med, er en sandwich med torsk, gulerodspuré, løg, grønkål og persillepesto,” siger bestyrer Karina Kongsted til Aarhus Stiftstidende.

Åbningsdagen den 14. januar fejres med gratis sandwich til de første 100 gæster fra kl. 11. Efterfølgende holder caféen åbent mandag til torsdag kl. 11-21 og fredag, lørdag og søndag kl. 9-21. Læs mere om åbningseventen her.