Ny café på Frederiks Allé byder på smagsprøver på sandwiches den 1. marts.
Den sunde café Kaali åbnede for kort tid siden i lokalerne, som tidligere husede den gamle Café Cille på Frederiks Allé. Nu ændrer caféen menukortet, og derfor byder den på gratis smagsprøver den 1. marts hele dagen.
“Hele vores menukort er lavet ud fra sæsonens råvarer, både danske og økologiske. Derfor vil vores menukort også ændre sig, når vi får nye råvarer udenfor. Det vil vi gerne fejre ved at invitere dig på gratis smagsprøver på vores nye sandwiches,” lyder det fra caféen på Facebook.
Veluddannede folk
Bag caféen står et team af veluddannede folk, der alle har erfaring indenfor ernæring, sundhed eller økologi. Bestyreren er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en stor passion for bæredygtighed, og hun udvælger lokale leverandører, så alle måltider skabes ud fra årstidens råvarer.
Udover sandwiches kan du hver fredag-søndag købe morgenmad, ligesom caféen har kaffe og et mindre udvalg af økologiske specialvine.
Læs mere om eventen her.