Ja tak: Aarhus-bageri forener pain au chocolat og morning bun

Ja tak: Aarhus-bageri forener pain au chocolat og morning bun

af -
Foto: Jumbo Bakery & Eatery.

Hvad siger du til en kombination af en pain au chocolat og en morning bun? 

Er der noget bedre end kage? Det skulle da lige være kombinationen af to af slagsen! Det ved de hos Jumbo Bakery & Eatery, som netop har fået chocolatine på menuen: En kombination af en pain au chocolat og en morning bun.

“Vi kan generelt godt lide at ændre vores bagværk og menu ofte – og havde nu lyst til at eksperimentere med to klassikere, og hvad der ville ske, hvis de fik et barn,” skriver Jumbo til Smag Aarhus.

Den nye chocolatine består af sprødt wienerbrød med vaniljecreme mixet med nougat, chokolade og havsalt. På toppen prydes kagen af mandler og æblecidereddike.

Louise Højmark
Redaktør. Uddannet cand.public. i analytisk journalistik. Svært begejstret for kaffe med mælk, gode morgenmadsplatter og langt de fleste kager.