Foto: Salling

Jul og nytår hos Salling: Glæd dig til æbleskiver, juletapas og nytårsmenu

Kalenderen viser december, og det betyder både julehygge og nytårsfejring. Hos Salling kan du komme i den helt rette stemning med det store udvalg af specialiteter, der kan forsøde både jul og nytår.

Selvom vi først nu er gået ind i december, har du måske allerede nynnet med på ’Last Christmas’ i et stykke tid og er mere end klar til at tage hul på alle julens hyggelige og festlige stunder med familie og venner.

Skal du være helt klar til juleaften eller årets julefrokoster, kan du hos Salling Super finde alt, hvad dit julehjerte begærer af specialiteter. Her kan du også bestille en lækker nytårsmenu eller gå på opdagelse i udvalget af champagne, så du og dine gæster kan træde ind i det nye år med manér.

Forsød dit julehjerte hele december

Salling Super er fyldt med en masse lækre fristelser hele julen. Du finder alt fra hjemmelavede julespecialiteter, lækre oste til julefrokosten, julechokolade til den søde tand og komplimenterende vine til den gode julemad.

Du kan også gøre din julefrokost nem og ekstra lækker ved at forkæle familie eller venner med juletapas, som består af blandt andet julesild, sylte, anderilette med tranebær, lufttørret skinke og varmrøget laks med rygeost. Prisen pr. kuvert for juletapas er 179 kroner og kan bestilles her.

Kender du en, der fortjener en julekalender i år, finder du også et stort udvalg i Salling Super – og der er med garanti noget for enhver smag. Du kan nemlig glæde en, du kender (eller dig selv), med en julekalender, der indeholder alt fra slik eller chokolade til alkohol eller te.

Hos Salling Bageren er der fuld gang i julebageriet, hvor du finder alt lige fra varme klejner til sprøde julesmåkager, så du kan forkæle din søde tand gennem hele julen. Haps!

Læs også: Espresso House bydere på Créme Brûlée Latte og smagen af jul

Alt til den bedste juleaften

For langt de fleste når julen sit højdepunkt juleaften, hvor hele familien mødes om spisebordet til årets store julemiddag. Hvad end menuen står på andesteg, flæskesteg, gås eller kalkun hjemme hos dig juleaften, så kan det hele naturligvis bestilles hos Salling her eller hos slagteren i Salling Super.

Årets julevine i Salling er i år faldet på to franske vine, som passer perfekt til julemiddagen. Årets hvide julevin er Côtes du Rhône Villages fra Laudun og årets røde julevin er Côtes du Rhône Réserve fra Famille J-M Cazes. Du finder begge vine i vinafdelingen i Salling Super.

Mangler du en god værts- eller mandelgave, kan du lade dig inspirere af Salling Supers store udvalg af forskellige julespecialiteter.

Kom (ekstra) godt ind i det nye år

På den anden side af juledagene venter årets sidste dag og indgangen til det nye år. Vil du imponere dine nytårsgæster og samtidig gøre det nemt for dig selv, kan du i Salling Super bestille en nytårsmenu med 4 lækre retter. Nyd en forret af jomfruhummerbisque med pocheret torsk, en hovedret af oksemørbrad med kartofler og tilbehør, 3 forskellige slags oste og en lækker Gateau Marcel til dessert. Prisen pr. kuvert er 599 kroner og kan bestilles her.

Starter nytårsfejringen tidligt på dagen, kan du også købe Salling Supers lækre nytårstapas, som blandt andet består af marinerede rejer, trøffelsalami, lakserulle med laksemousse, blød ost med tilbehør og oliven. Prisen pr. kuvert er 189 kroner og kan også bestilles online.

Nytår er også ensbetydende med champagne, og hos Salling Super kan du gå på opdagelse i det brede udvalg af de gyldne franske dråber. Skål!

Læs også: 4 steder i Aarhus med flæskestegssandwich

Hyggestunder på Salling ROOFTOP

Salling ROOFTOP inviterer til både jul og nytår i hyggelige omgivelser med en fantastisk udsigt over byen. Du kan for eksempel nyde klassiske, hjemmebagte æbleskiver med marmelade og flormelis. Tre æbleskiver koster 45 kroner, og skal det hele smage ekstra meget af jul, kan du få et glas gløgg til 60 kroner.

Er du ekstra sulten, kan du også vælge at gå ombord i et lækkert julebræt. Anretningen består blandt andet af Sallings julesild med karrysalat, laks, paté med syltede nødder, risalamande med kirsebær og andre lækre julespecialiteter. Prisen for et julebræt er 149 kroner. 
 
Du kan med fordel slutte dit besøg af med at tage turen helt til tops på Salling ROOFTOP, hvor du kan opleve Fever-Trees Winter Lodge. Her kan du blandt andet slukke tørsten med gin & tonics og andre juleinspirerede cocktails, som du kan nyde til den flotte udsigt over Aarhus.

Traditionen tro inviterer Salling ROOFTOP også til årets allersidste event. Tag venner og familie under armen og varm op til det nye år med 3 østers og et glas champagne til 165 kroner pr. person. Så får du ikke en bedre afslutning på 2022.

Klassisk julemad

Se alle