Foto: Aarhus Central Food Market.

Gratis burgere: Hungry Dane fejrer åbning af madbod

Burgerbaren åbner en ny madbod på Aarhus Central Food Market.

Kalder alle burgerfans: Burgerbaren Hungry Dane åbner en madbod på Aarhus Central Food Market fredag den 15. juni klokken 17 med gratis burgere til de 50 første gæster.

Alt du skal gøre er at sige kodeordet: ”Burger-eaters are better lovers”, hvilket udløser en Hungry Dane original beef gourmetburger.

Hungry Dane tilbereder burgerkødet sous-vide confit, hvilket betyder, at kødet først står og simrer i egen saft i ti timer og dernæst bliver vendt med krydderier og stegt i andefedt. Burgerne fra Hungry Dane er kåret som Københavns tredje bedste af hovedstadens byguide, Urbanguide.

En burger hos Hungry Dane koster 79 kroner, og for yderligere 35 kroner får du Low Fat-fritter med.