Den populære chokoladebutik Hotel Chocolat er åbnet i Bruuns Galleri.
Hvis du er chokoladeelsker, så kan du glæde dig over, at den britiske chokoladeforretning Hotel Chocolat er åbnet i Bruuns Galleri. Hotel Chocolat sælger chokolade i høj kvalitet, men du har også mulighed for at købe mange andre varianter af den delikate kakaobønne.
“Kakaobønnen kan bruges som krydderi, og du kan blandt andet købe kakaopasta og kakaochutney med hjem til din madlavning samt forskellige drikkevarer som te, gin, mousserende vine og vodka,” fortæller Annemette Sørensen, som er butikschef hos Hotel Chocolat.
I caféen Hos Hotel Chocolat kan du også købe kold eller varm kakao til 50 kroner, kaffe eller hvad med en Coffee Chokolate Latte, som er en klassisk Cafe Latte, men som hos Hotel Chocolat selvfølgelig er lavet med kakaomælk. Hvis du blot ønsker noget sødt, kan du udforske forretningens store chokolade-væg, hvor du finder et stort udvalg af chokolade. Læs mere om Hotel Chocolat her.