VINBAR Vinbaren Vindanmark ved havnen byder på vin og tapas i nyt vildmarksbad.
Du skal huske badetøjet, næste gang du besøger vinbaren Vindanmark ved havnen. Den populære vinbar har nemlig anskaffet sig et stort vildmarksbad, som kunderne kan bade i, mens de nyder et glas koldt vin og tapas.
“Badet opvarmes med brænde, og vi regner med, at det bliver populært i vinteren. Så kan man jo hoppe en tur i havnens iskolde vand inden en tur i badet,” siger medejer René Vinding.
Vildmarksbadet bruges også til vinsmagninger, polterabends og spontane events, og planen er at have det stående som minimum resten af året. Badet kommer fra SurfAgency på Fiskerivej, hvor du også selv kan leje det til dine egne events.