Foto: Restaurant Unico

Helt vild aften på Restaurant Unico

Spis dig igennem en vild menu, når to køkkenchefer battler på Restaurant Unico.

Det bliver bogstaveligt talt vildt, når Restaurant Unico i Marselisborgskoven lørdag den 8. oktober inviterer 50 gæster til at overvære en smagsmæssig battle med efterfølgende middag bestående af hele 10 retter baseret på skovens vilde råvarer.

Den gastronomiske slåkamp i køkkenet kommer til at stå imellem den tidligere mangeårige køkkenchef fra den sønderjyske Restaurant Fakkelgaarden, Mikael Holm, og Restaurant Unicos egen køkkenchef Anders Udengaard.

Foto: Restaurant Unico
Foto: Restaurant Unico

Menu med krikand og krondyr
Navnet på arrangementet er “To kokke – Helt vildt og langt ude i skoven”, og den overdådige menu omfatter to snacks, seks serveringer fra det salte køkken og to desserter til slut.

På tallerkenerne kommer blandt andet krikand fra Gyllingenæs i sprød dej med svampe, korn, foie gras, kirsebær og vilde urter, og krondyr i to serveringer, der inkluderer komponenter som røg, hø, “græs”, majs og trøffel.

Prisen er 888 kroner per kuvert, hvilket dækker både mad og den tilhørende vinmenu. Der er kun 50 pladser til det storstilede arrangement, så du skal skynde dig at bestille plads her, hvis du vil med. Hvis tænderne skal løbe endnu mere i vand, kan du se den fulde menu her.

Sponsoreret indlæg