FISK Havnens Fiskehus fejrer foråret den 21. april med asparges, fjordrejer og pighvar.
Solen titter frem fra skyerne, og det fejrer folkene hos Havnens Fiskehus med en stor forårsfest torsdag den 21. april.
Fiskehuset får leveret et stort parti hvide asparges direkte fra Paris, som sælges til 200 kroner per kilo. I dagens anledning har fiskehuset også købt et stort parti stenbiderrogn hjem, ligesom de har inviteret vinhandleren Bichel Vine fra Hjortshøj på besøg.
”Der vil også være masser af pighvar, pillede fjordrejer og rømørejer, rødtunge, hummer og mange andre fisk og skaldyr, som passer fint til hvide asparges. Der vil være disket op med vores gode Hollandaisesauce på bøtter, og Bichel Vine kommer på besøg fra 12-16 og skænker kvalitetsvin til alle kunder,” skriver fiskehuset i en pressemeddelelse.
Havnens Fiskehus har åbent torsdag den 21. april kl. 7-17.30.