Foto: Grød

Snart kun 8 måneder til juleaften: Grødbutik i Aarhus byder på risengrød

Fredag den 24. april kan du få en portion risengrød med kanel og smørklat hos en grødbutik i Aarhus. 

Er du (også) tosset med jul? Så tag forskud på glæderne fredag den 24. april: Her byder Grød nemlig på risengrød med kanel og smørklat for at fejre, at der er 8 måneder til juleaften.

“Det begynder så småt at lysne i det danske land, og hvis tonen fortsætter, betyder det forhåbentligt også at vi snart må invitere jer ind og sidde i vores butikker igen. Der er vi dog ikke helt endnu, så indtil da holder vi fast i vores take-away og vores hyggelige traditioner,” skriver Grød blandt andet på Facebook.

Læs også: Nye regler for handlende: Torvehandel på Frederiksbjerg genåbner

I Aarhus har Grød hjemme i Graven 24, og du kan bestille din grød to go fra butikken, Grøds hjemmeside eller via Wolt.

En portion risengrød med kanel og smørklat koster 55 kroner, men du kan også købe en “julepakke” med to portioner risengrød, to gange saftevand og fire dadelkugler til 200 kroner.