Fredag den 24. januar kan du mæske dig i risengrød hos en grødbutik i Aarhus. 

Glæder du dig allerede til december – eller er du bare vild med julens lækre mad?

Så slå vejen forbi Grød i Graven 24 fredag den 24. januar. Fra klokken 11.00 serverer grødbutikken nemlig risengrød, som du kan spise i butikken eller tage med hjem.

Læs også: Bar i Aarhus inviterer til julefrokost med gratis mad 

“Så er det tid til årets måske vigtigste dag – dagen hvor vi fejrer, at der kun er 11 måneder til juleaften ❤️” skriver Grød blandt andet på Facebook.

Risengrøden fås med kanelsukker og smørklat og koster 45 kroner for en lille portion og en 10’er ekstra for en stor.