GRØD

Jubi: GRØD åbner i Latinerkvarteret

GRØD åbner et nyt spisested i Graven 24 i Aarhus. 

En lun grød toppet med frisk æble, nødder og karamelsauce. Lyder det som noget for dig, så bliver du rigtig glad nu! GRØD åbner nemlig en ny butik i Graven 24 i starten af 2019!

“Vi er så glade for de lokaler i Graven, som vi har fået lov til at overtage. Det ligger lokalt og hyggeligt. Vi glæder os helt vildt, og vi har brugt masser af tid og energi på at forberede os,” fortæller Lasse Skjønning Andersen, ejer af GRØD.

GRØDs menukort skifter, og på efterårsmenuen er der lige nu chiagrød med stikkelsbær kompot, ristede kokosflager, banan, peanutbutter, ristede mandler og skyr til 70 kroner. Er du mere til havregrød, så prøv for eksempel en med æblekompot, skyr og GRØDs granola.

En lille skål koster 45 kroner, imens du slipper 55 kroner for en stor. Og når vi siger stor, så lover vi dig, at du bliver propmæt!

Missionen for GRØD er at redefinere grødbegrebet og lade folk opdage, at grød kan være alt andet end klistret kedelig havregrød – det kan være lækkert, delikat og alsidigt. 

Du kan læse mere om GRØD og holde dig opdateret her.