Foto: Grillen Burger Bar

Grillen Burgerbar byder på gratis øl og EM-bold

BURGER Grillen Burger Bar på Klostertorvet byder på gratis øl og EM på storskærm.

Du kan se EM hjemme på sofaen eller på den store storskærm ved Musikhuset. Men du kan også tage forbi Grillen Burger Bar på Klostertorvet, hvor menuen står på burgere, EM på storskærm og ikke mindst gratis dåseøl.

”Vi er blevet ramt af EM-feber, og derfor har vi hevet storskærmen ind i restauranten, så I kan følge dette års EM, mens I spiser jer mætte i burgere. Carlsberg er ligeså store tilhængere af burger-bold-øl opstillingen, så de har til udvalgte kampe smidt gratis dåsebajere med til jeres burgermenuer,” skriver burgerbaren på Facebook.

De udvalgte kampe dækker over i alt 13 kampe fra den 15-22. juni. Burgerbaren har syv forskellige burgermenuer og byder også på is og milkshakes, hvor du har brug for noget sødt efter kampen.

Se listen over kampe med gratis øl her.