Madboden Green Neighbour på Aarhus Central Food Market halverer priserne til studerende.
Lækker mad på farten behøver ikke kun være burgere. Det mener de hos den sunde salatbod Green Neighbour på madmarkedet Aarhus Central Food Market ved Strøget. Derfor giver boden alle studerende 50 procents rabat på hele menuen den 1-2. marts fra kl 11.30-13.00.
“Studerende kan ofte kan være presset økonomisk, og derfor vælger vi at “walk the extra mile” for de studerende. Vi regner med at skulle sætte penge til på tilbuddet, men det vigtigste for os i denne sammenhæng er at vise de studerende, at der findes utroligt velsmagende, mættende og sunde alternativer til for eksempel en burgermenu,” siger ejer Henrik Bjerke.
Vil fremme folkesundheden
Prisen for en menu med en salat og en juice hos Green Neighbour er normalt 99 kroner, men i forbindelse med tilbuddet kan studerende altså få en menu for 54 kroner.
“Green Neighbour er sat i verden for at fremme folkesundheden. Vi prioriterer det at fremme folkesundheden allerhøjst og højere end profit og omsætning,” lyder det fra Henrik Bjerke.