Øv: Grønt spisested i Studsgade er lukket

Øv: Grønt spisested i Studsgade er lukket

af -
Green Neighbour

Green Neighbour på Studsgade 7 er lukket.

Elskede du de sprøde, sunde salater og de forfriskende juice fra Green Neighbour? Så er det desværre slut for nu – i hvert fald på Studsgade 7. Butikken har nemlig valgt at lukke.

”Vores placering og lokalet her på Studsgade har desværre ikke levet op til vores forventninger. Derfor har vi valgt at lukke denne butik for på et senere tidspunkt at finde et større lokale.” Det skriver Green Neighbour på en seddel i vinduet på Studsgade.

Green Neighbour har en mission om at gøre sundt mad til det mest velsmagende, og spisestedets kerneværdier består i at lave al maden fra bunden, arbejde bæredygtigt og handle så meget hos lokale gårde som muligt.

Heldigvis er det ikke helt slut med den lækre mad fra Green Neighbour. Hvis du tager til Aarhus Central Food Market, kan du stadig nyde godt af Green Neighbours menu, indtil de åbner en ny butik et andet sted i Aarhus.

Johanne Westh Sloth
Skribent. Jeg er vild med pasta i alle former, nyder sol-lune jordbær, og en iskaffe slubres så hurtigt, at jeg får brain freeze. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.