Pexels

Gratis vin: Bichel Vine inviterer til stor vinsmagning på Varna Palæet

Søndag den 4. november inviterer Bichel Vine til gratis vinsmagning på Varna Palæet i Marselisborg Skov fra klokken 13 til 17.

Er du vild med vin og nysgerrig efter at smage nogle nye? Så kig forbi Varna Palæet på Ørneredevej 3 på søndag den 4. november fra klokken 13 til 17, hvor Bichel Vine inviterer til Danmarks største gratis vinsmagning. Du kommer til at smage på over 30 forskellige vine og en masse forskellige råvarer som parmesan, ansjoser, pølser og hasselnødder.

”Vi glæder os til endnu en gang at byde folk velkommen. Sidste år besøgte over 1000 gæster smagningen, og vi håber selvfølgelig, at der kommer endnu flere til i år”, fortæller Lars Bo Henriksen, som er direktør for Bichel Vine i en pressemeddelelse.

Er du til helt særlige vine, så vil der også være en kultbar, hvor du kan smage eftertragtede årgange og vine fra nogle af de bedste vinproducenter. Prisen per glas i kultbaren vil være mellem 50 og 200 kroner.

Du kan læse mere om begivenheden hos her.