Så er der choko: Få gratis chokoladesmagsprøver i Salling

Så er der choko: Få gratis chokoladesmagsprøver i Salling

af -
Foto: Aalborg Chokoladen.

Torsdag den 7. og fredag den 8. december er der gratis chokoladesmagsprøver hos Salling Super på Søndergade. 

Pønser du på, hvilken dag du skal begive dig ud i juleshoppingen, foreslår vi enten torsdag den 7. december eller fredag den 8. december.

Her kan du nemlig holde en shoppepause mellem klokken 13 og 18, hvor du kan guffe gratis chokoladesmagsprøver fra blandt andet Summerbird og Aalborg Chokoladen hos supermarkedet Salling Super i Søndergade 27.

“I Salling Super elsker vi lækkerier, der gør julen mere hyggelig. Vi har byens største udvalg af lækre specialiteter, så hvorfor ikke invitere vores kunder ind til en oplevelse ud over det sædvanlige og samtidig inspirere dem til, hvad de skal putte i slikskålen denne jul,” udtaler afdelingschef i Salling Super Kenneth Riis i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen skriver Salling desuden, at du i løbet af de to dage kan møde nogle af leverandørerne bag produkterne.

Amalie Maindal Nielsen
Skribent på Smag Aarhus. Kan bedst lide at lave tøm køleskabet-mad og er lidt for god til at finde lejligheder til hverdagsvin. Hvis jeg kun måtte bruge mine penge på én ting, ville det være restaurantoplevelser. Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.