GoTasty på Borggade 3 sælger en juice, som er inspireret af drinken mojito.
Er du vild med mojito? Så er der godt nyt til dig, som elsker smagen, men godt vil undvære alkoholen. GoTasty på Borggade 3 står nemlig klar med en helt ny juice, der er inspireret af drinken mojito, hvor lime og mynte er de to vigtigste ingredienser i juicen.
”Vores mojito-inspirerede juice smager fantastisk! Den har en frisk og sød smag på samme tid, og den er samtidig lidt syrlig, fordi limen spiller en rolle i smagssammensætningen,” fortæller Nathalie Høibjerg, medejer af GoTasty.
En lille juice koster 40 kroner, imens du slipper 48 kroner for en stor. Juice- og sandwichbaren har åbent hver eneste dag fra klokken 11 til 22, og du kan læse mere og følge med her.