Fredag den 6. oktober klokken 12 byder ginbaren Two Socks dig velkommen i barens nye lokaler på Klostertorv.
Nu kan gin-elskeren også få sin gin om natten!
Ginbaren Two Socks flytter nemlig ud af deres gamle lokaler på Guldsmedgade og rykker i stedet ind i lokalerne på Klostertorv 4, hvor baren holder åbent til klokken 02 fredag og lørdag!
Flytningen fejres med flere åbningstilbud. Prøv for eksempel en Gin & Tonic med den tyske økologiske gin Brick Gin til kun 50 kroner til åbningsreceptionen hele fredag, eller smag fire forskellige varianter af Gin & Tonics lavet på den spanske Gin Mare og tonicen 1724.
Forlængede åbningstider
Klostertorvets lokaler var attraktive for baren, fordi baren ønskede at udvide åbningstiderne, så det gin-tørstige aarhusianske folk også kunne få god gin i de sene nattetimer.
“Vi har nu mulighed for at holde åbent til klokken 02, så kunderne kan blive siddende og hygge længe. Og så kan vi nu også tilbyde vores gæster siddepladser udenfor,” fortæller Susanne Simonsen fra Two Socks.
Derudover har ginbaren i deres nye lokaler startet et nyt koncept, Gin Store, hvor du nu får mulighed for at kunne købe gin- og tonicflasker med dig hjem, hvis du hellere vil nyde drinken i hjemlige rammer.
Du kan besøge ginbaren på Klostertorv 4 fra klokken 12 til 22 fra mandag til onsdag, fra klokken 12 til 24 om torsdagen og fra klokken 12 til 02 fredag og lørdag.