Foto: Pixabay.

Skål i gin: Så er der ginfestival på Salling ROOFTOP

Torsdag den 16. august kan du komme til ginfestival på Salling ROOFTOP.

Er du også vild med gin? Nu kan du drikke gin, mens du nyder den smukke udsigt over Aarhus. Torsdag den 16. august fra klokken 13 til 18 inviterer Salling ROOFTOP på Søndergade 27 til ginfestival.

Her kan du smage gin fra både Danmark og udlandet og samtidig høre nærmere om historien. Der er plads til 100 gæster til ginfestivalen, og du skal købe et klassisk Gin & Tonic-glas til 75 kroner for at få adgang.

Salling ROOFTOP har eksisteret siden august 2017 og afholder løbende events. Du kan læse mere om ginfestivalen her.