Fra tirsdag den 1. september kan du få konditorkager hos en gelatocafé i Aarhus – og butikken lokker med kage- og kaffetilbud til 49 kroner.
Efteråret nærmer sig, og skulle du crave kage i de kolde måneder, kan du fra tirsdag den 1. september lægge vejen forbi Mammis Gelato på Jægergårdsgade 66.
Gelatocaféen byder nemlig fra årets første efterårsdag også på konditorkager – og som et særligt vintertilbud får du både en kage og en kop kaffe eller kakao til 49 kroner.
Læs også: Happy hour: Kaffebar i Aarhus sælger bagværk til halv pris
Af konditorkager kan du sætte tænderne i luksusbrownie, æbletærte med crumble og et strejf af kanel, citrontærte med lemon curd og brændt marengs samt chokolademousse med tre slags mousse, Baileys og Grand Marnier.