Pexels

Glædelig jul: Så er der julefrokost i Fredensgade

Gedulgt på Fredensgade 41 åbner lokalerne for julefrokost i november og december. 

Er du klar til den vildeste julefrokost? Så åbner cocktailbaren Gedulgt på Fredensgade 41 nemlig dørene op for deres lokaler, som du har mulighed for at booke til din julefrokost. Der vil være fri bar med naturvin, fadøl, sodavand og seks forskellige cocktails – American Beauty serveret i et lille badekar toppet med rosenblade, Pop pop popcorn, Can-can, Whiskey Sour og to slags cocktails, som passer til vintersæsonen.

Rejesalat og perlebyg
Frederiksgade 42 står for en 8 retters delemenuer, imens Gedulgt sørger for cocktails til hver ret, som passer til. Som velkomstsnack får du surdejsbrød med dip til med en aperitif cocktail, og til forret får du rejesalat og brødcroutoner, gravad rødbede og en perlebygsalat med tørret frugt samt asiatisk vinaigrette.

Brun sovs og flæskesvær
Til hovedretten kan du nyde confiteret andelår med blommer og sauce, nakkefilet af  dansk gris med brun sovs og selvfølgelig flæskesvær. Til det får du marineret rødkålssalat med kanel og saltbagt selleri med selleripuré, nødder og tyttebær. Du har forhåbentlig plads til dessert også, som står på en æblekompot med crumble og creme fraiche.

Det koster 995 kroner for er bord fra klokken 18 til 23, men hvis du ønsker en All Night julefrokost, så kan dette også lade sig gøre til 1195 kroner per person. Du kan læse mere om julefrokosten på Gedulgt her.