Gedulgt afholder tema-events med cocktails til 35 kroner den 29., 30. og 31. august.
Hvad siger du til cocktails til bare 35 kroner stykket? Hvis det er noget for dig, så skal du kigge forbi cocktailbaren Gedulgt på Fredensgade 41 den 29., 30. og 31. august fra klokken 14 til 17.
I forbindelse med Aarhus Festuge afholder Gedulgt nemlig hele tre tema-arrangementer med cocktails og mad: Ét med mezcal og tacos, ét med gin og charcuterie samt ét med snaps, akvavit og stegte sild-hotdogs.
Alle tre dage kan du få mad for en 50’er. Læs mere om mezcal-arrangementet her, gin-arrangementet her og snaps- og akvavit-arrangementet her. Skål!