Aarhusiansk Michelin-restaurant er nummer tre på en liste over restauranter med de bedste gæsteanmeldelser i Jylland i august.
Har du spist på restaurant Gastromé i løbet af august? Hvis ja, så er det måske dig, der har gjort, at Michelin-restauranten er kommet med i top 5 over jyske restauranter med de bedste gæsteanmeldelser.
En opgørelse fra restaurantsitet DinnerBooking viser nemlig, at Gastromé indtager en tredjeplads blandt de jyske restauranter, sitets brugere har besøgt i august.
Brugeren Thomas skriver for eksempel den 30. august 2019: “Kunst!!! Simpelthen bare helt igennem klasse!”
Opgørelsen fra DinnerBooking er lavet ud fra spørgeskemaer: Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får vedkommende tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten. Opgørelsen i august er baseret på 23.668 danske gæsteanmeldelser.