Under restaurantfestivalen Gastro Week kan du blandt andet besøge Rømer, der inviterer til en aften med latinamerikansk madkultur i fokus.
Hvad skal du lave den 10. til 30. oktober? Du skal da til Gastro Week!
Restaurantfestivalen, som hylder den gode madoplevelse til formidable priser, vender nemlig tilbage i ugerne 41-43 – og der er restauranter for enhver smag at vælge imellem.
Er du for eksempel til social dining og latinamerikansk mad? Ja, så er det altså Rømer ved åen, du skal købe billet til fra den 13. til og med 22. oktober.
Læs også: Gastro Week er tilbage: Forkæl dig selv med lækker mad til megagode priser
Chilenske rejer, glaseret okse og chokolade
Når du træder ind i Rømers lokaler på Åboulevarden 50, fornemmer du med det samme kærligheden til den latinamerikanske madkultur – og det er selvfølgelig også dét, du kan forvente at se på din tallerken under Gastro Week.
Her serverer Rømer tre spændende retter for 299 kroner: Først chilenske rejer i spicy tomat med avokado, forårsløg, urteolie samt sprøde tostadas, dernæst glaseret okse med stegte broccolini, kål, sauce på røget chipotle samt patatas bravas. Og så afrundes middagen med chokolade, passionsfrugtmousse og saltet karamel-is. Mmh.
Du kan selvfølgelig også slukke tørsten med tre glas passende vine. Det koster 199 kroner per person.
Du køber din Gastro Week-billet til Rømer lige her.